Animation og film efterskole
På animation og film linien kan du arbejde kreativt med dine ideer indenfor filmen og animationens verden. Du vil komme igennem processen fra storyboard, locationudvælgelse, optagelse og redigering til den færdige film, der bliver vist for skolens elever og på internettet.
Bluescreen
Vi arbejder med bluescreen optagelser, hvor vi kan placere forskellige personer i spændende situationer, som ellers ikke kan lade sig gøre. Du har sikkert set bluescreen i vejrudsigten og i Supermand-film.
Film
I samarbejde med dramalinien vil vi producere en film. Dramalinien står for manuskript og indhold, mens IT linien er ansvarlig for instruktion, optagelse og redigering. Du skal altså være den der har overblikket, så produktionen bliver en succes.
Stop-motion
Stop-motion er en teknik, der bruges til at skabe illusionen af bevægelse ved fx. en dukke. På denne måde kan vække døde ting til live på filmen. Det er en krævende proces, der kræver tålmodighed, men resultatet er også utroligt flot.
Flash
Med flash kan du lave spændende korte animationer eller spil, som du sikkert kender sikkert fra nettet. Du vil lære at animere og tilføje kontrol til animationerne så de ser ud som du gerne have.
After Effects
Vi arbejder med programmet After Effects hvor man kan lave fede effekter til film. Nogle af de ting vi kommer igennem er lyssværd, pistoldueller, zombie ansigter og meget meget mere.
Læs om næste liniefag - dans, aerobic og fysisk træning
|