Fodbold efterskole
Kan du ikke få nok af fodbold, har Nørre Aaby Efterskoles fodboldlinje helt sikkert din interesse. På Nørre Aaby Efterskole har du mulighed for at blive undervist i fodbold flere gange om ugen – hele året rundt!
Fodbold, fodbold, fodbold, fodbold.
Der er fire linjefagsperioder på et skoleår – i ALLE perioder vil der være mulighed for at vælge fodbold som linjefag.
Her er noget af det, du kan glæde dig til:
- Fantastiske faciliteter (2 udendørs fodboldbaner + 1 indendørs hal)
- Undervisere med DBU-træneruddannelse
- Fodboldstævner – både udendørs og indendørs
- Intense kampe mod lokale klubhold og andre efterskoler i området
- Spændende fodboldudstyr (futsal, kombinationshække, frisparksmure etc.)
Er du nybegynder (eller ”boldspasser” som onde tunger måske ville udtrykke det) kan du melde dig på linjefaget FC NÅE.
Konceptet bag FC NÅE er lånt fra det populære tv-program FC ZULU. I en række udsendelser bliver spillere uden synderlig erfaring med ’den lille runde’ trænet i alle spillets facetter. Og ligesom i FC ZULU (programserien afsluttes med en kamp mod et svensk nybegynder landshold) slutter vi også linjefagsforløbet af med en kamp mod en af de nærliggende efterskoler. Det er fodbold med et glimt i øjet, men tag ikke fejl, på banen spilles der for at vinde.
Det er vel for søren, derfor vi løber på banen.
At score mål er trods alt sjovere end at inkassere dem – uanset om du så spiller blandt skolens allerdygtigste, eller først lige er ved at lære det.
Læs om næste liniefag - musik
|