Boksetræning
Kunne du tænke dig at lære hvordan man slår rigtigt til en sandsæk og øve dig i uppercuts? Kunne du tænke dig at få en masse sved på panden og udfordre dig selv i bokseteknikker og presse dig selv til det yderste, sammen med dine kammerater? Så er boksetræning helt sikkert noget for dig.
Træningen indeholder elementer, som også bruges i traditionel boksetræning. Der er tale om træning af teknik, hurtighed og styrke i form af forskellige serier af slag på sæk og ”plethandsker” Der er ikke tale om boksekampe mod hinanden eller i en boksering, men udelukkende træning af færdigheder.
Der benyttes redskaber som sjippetove, håndvægte, bodybars, sandsække og boksehandsker. Løb er ligeledes en del af timen, og kombineres med styrketræning for at optimere og udvikle ens fysiske potentiale og udholdenhed.
Fysisk Træning
Konditions- og styrketræning kombineret i fysisk hårde lektioner, hvor høj puls er i fokus.
Timerne består af intensiv træning for hele kroppen, hvor ens egen kropsvægt ofte udgør hele belastningen. Hver time indledes ofte med en såkaldt icebreaker, hvor en sjov og hård leg/øvelse øger motivationen og ikke mindst det idrætslige sammenhold. Timen kan foregå på mange forskellige måder, bl.a. med intervaltræning, sjipning, løb, styrketræning, arbejde med håndvægte samt tonse og kamplege. Desuden kan udendørs idræt forekomme i form af løb, cykling og orienteringsløb samt andre finurligheder. Et rigtigt fag for dig, som kan lide at knokle og få sved på panden uden koreografi. Faget er egnet for både drenge og piger, blot man har motivationen for at øge sin formkurve og lære en masse nyt om sig selv og sin krop.
Læs om næste liniefag - design
|