Dans, aerobic og fysisk træning - efterskole, fyn, design, musik, drama, teater, smykker, kreativ, it, film, dans, fodbold, sjov, anderledes, skæv, skør, animation

subs-bottom.png
efterskole

Dans, aerobic og træning

På Nørre Åby Efterskole er der i vores linjer altid mulighed for et spændende bevægelsesforløb!
Ligegyldigt om du elsker at danse til fede rytmer og koreografier, konditionstræne til du segner, øge smidigheden eller få styrket kroppens muskler, har de forskellige perioder varierende tilbud. Også om aftnerne vil du på udvalgte dage kunne deltage i rytmiske aktiviteter. I det følgende kan du læse lidt om det indhold, vi indtil videre har afprøvet med stor succes. Vi vil selvfølgelig altid være under udvikling og afprøve nye genrer, i et forsøg på at følge med tiden. Alle elevhold er forskellige, og vores udbud afspejler altid det behov, som dit elevhold vil have, eller som vi synes kan berige jer.

Aerobic, step og intervaltræning.

Høj puls, sved, taktfaste rytmer og god musik er en altid nærværende del af aerobicundervisningen. Man hopper, går, danser og skifter retning. Du vil skulle følge lærerens instruktioner i nogle timer, hvor konstant bevægelse og flow er påkrævet. Aerobic kan have forskellige inspirationskilder – f.eks. salsaaerobic  eller jump-styleaerobic, men som oftest er vores undervisning en blanding af det hele. Alt efter holdets evner skrues der op og ned for koreografiens sværhedsgrad, og konditionstræningen kombineres med styrketræning, hvor vi kommer rundt om kroppens muskelgrupper i nøje planlagte serier. Step er aerobic på en bænk - i princippet går man nonstop op og ned af en bænk. Begreber som ”Skilift” og ”Jorden rundt” får pludselig en helt ny betydning, når man først har stiftet bekendtskab med step. Intervaltræning er aerobic på gulvet eller step med indlagte styrketræningsserier. Således kan man holde til mere – både i styrketræning og kredsløbstræning.

Danseteater

En blanding af ordløst teater og flotte og stemningsfyldte koreografier, der i den grad kan fortælle en rørende historie. Musikvalget spiller en afgørende rolle, og elevernes ideer, forslag og selvproducerede koreografier danner grundlaget for en potentielt utrolig spændende og eksperimenterende forestilling.

Funky moves til fede rytmer

Danse linjen på Nørre Åby Efterskole, garanterer dig fede koreografier, og udfordrer dig til det yderste. Gir dig sved på panden og én på opleveren.

Vi arbejder med grundteknikker indenfor dans og gymnastik, og giver hver enkelt, en god forståelse for kropsbevidsthed.

De koreografier der danses er krydret med forskellige fede moves fra alverdens stilarter, og musikken er helst det nyeste eller så gammelt, at det er nyt igen.

Nogle gange arbejdes der hårdt frem imod et show, og andre gange bevæger vi os mere frit, og for motionens skyld. Men frem for alt er det sjovt, udfordrende og til tider mega hårdt, men når de svære trin er lært, så er det max fedt!

ZUMBA!!

Det helt nye bevægelsestilbud på NÅE! Til latinamerikanske, hoftevridende rytmer danser man sig til pulsen på en topunderholdende måde, hvor alle kan være, da det hele bliver bygget op fra bunden.

Boksetræning

Kunne du tænke dig at lære hvordan man slår rigtigt til en sandsæk og øve dig i uppercuts? Kunne du tænke dig at få en masse sved på panden og udfordre dig selv i bokseteknikker og presse dig selv til det yderste, sammen med dine kammerater? Så er boksetræning helt sikkert noget for dig.

Træningen indeholder elementer, som også bruges i traditionel boksetræning. Der er tale om træning af teknik, hurtighed og styrke i form af forskellige serier af slag på sæk og ”plethandsker” Der er ikke tale om boksekampe mod hinanden eller i en boksering, men udelukkende træning af færdigheder.

Der benyttes redskaber som sjippetove, håndvægte, bodybars, sandsække og boksehandsker. Løb er ligeledes en del af timen, og kombineres med styrketræning for at optimere og udvikle ens fysiske potentiale og udholdenhed.

Fysisk Træning

Konditions- og styrketræning kombineret i fysisk hårde lektioner, hvor høj puls er i fokus.

Timerne består af intensiv træning for hele kroppen, hvor ens egen kropsvægt ofte udgør hele belastningen. Hver time indledes ofte med en såkaldt icebreaker, hvor en sjov og hård leg/øvelse øger motivationen og ikke mindst det idrætslige sammenhold. Timen kan foregå på mange forskellige måder, bl.a. med intervaltræning, sjipning, løb, styrketræning, arbejde med håndvægte samt tonse og kamplege. Desuden kan udendørs idræt forekomme i form af løb, cykling og orienteringsløb samt andre finurligheder. Et rigtigt fag for dig, som kan lide at knokle og få sved på panden uden koreografi. Faget er egnet for både drenge og piger, blot man har motivationen for at øge sin formkurve og lære en masse nyt om sig selv og sin krop.

 

Læs om næste liniefag - design

Dans, aerobic og fysisk træning.

maincol-bot.png

Nørre Åby Efterskole   Olaf Nielsensvej 7   5580 Nørre Åby   Kontor: 64 42 11 21   Mobil: 29 66 37 34   Fax: 64 42 11 68