Fællesaften

En gang om ugen er der fællesaften. Her vises der teater, høres musik eller også arrangere en af kontaktgrupperne noget spændende for de andre elever. Her kan du læse hvad der skete en kold novemberaften på NÅE.

Aftenen stod i uhyggens tegn, og jeg kan love for, at den levede op til navnet. Det var nemlig planlagt, at der skulle komme nogle folk hen på skolen og skræmme os. Cirkus Tusmørke hedder de. Jeg tror, at alle var lidt skeptiske overfor konceptet, men da de først var her, glemte man næsten, det bare var en leg.

Umiddelbart lyder en russisk soldat med hestehale ikke specielt skræmmende, men når man står i situationen, og adrenalinet pumper, er der næsten ikke noget mere skræmmende. Så skulle det da lige være en skaldet mand med hockeymaske og en motorsav, og sådan en havde de såmænd også med.

Der er intet, der kan beskrive den skræk, man gennemlever, når en mand med en motorsav løber efter en, det skal dog lige siges, at der ikke var nogen kæde på, så den var som sådan ikke fysisk farlig, dog særdeles psykisk farlig, og jeg er sikker på, at mange af eleverne er klar til at løbe for deres liv, næste gang de hører en motorsav.

Legen var bygget sådan op, at hver af de skræmmende personer havde en patientjournal, der beskrev lidt om den pågældende person – og også lige netop den persons svaghed. Sprechtstalmeisteren havde for eksempel en svaghed for applaus og sit eget spejlbillede, så hvis folk begyndte at klappe ad ham, blev han nærmest helt venlig, men snappede ligeså hurtigt tilbage igen, så snart de stoppede.

I alt var de otte mennesker med ude fra ”Cirkus Tusmørke”, og temaet var psykiatrisk afdeling. De klarede det alle sammen rigtig godt, og det kan helt klart godt betale sig at booke dem til et arrangement, hvis man vil se sin far skrige som en lille pige