Bodil kommer stormende

Kære forældre

Vi er ved at gøre os stormklar til besøget fra Bodil. Stemningen på skolen er stille og rolig – lige nu gøres der hovedrent på værelserne. Vi har fortalt eleverne at undervisningen er aflyst for i dag – lærerne har fået lov til at tage hjem. I eftermiddag får eleverne mulighed for at hygge sig indendørs til stormens susen. Eleverne har fået at vide at der er udgang forbudt fra skolen og at al udendørs færden skal begrænses til et absolut minimum og gerne i løb.

Vi regner med at klare stormen i fin stil – vi er efterhånden rustet til lidt af hvert.

Varme tanker til jer derude i det øvrige Danmark.

Alle os fra NÅE.

Tilbage