Nørre Åby Efterskole 2007/2008

Af Amanda Haugaard og Inuk Hertzum-Hendriksen

Som elev på en efterskole, og specielt på denne efterskole, er man nødt til at være åben over for alt hvad der kommer til en. Der sker så mange nye ting, man bliver præsenteret for så meget, så man bare er nødt til at følge med så godt man kan, åbne op og tage imod. Det gør man bedst ved at give helt slip på de fordomme og syn på forskellige ting, man ellers har haft, for at give plads til nye impulser. Med det udgangspunkt slæbte vi vores bagage; ting der indtil videre definerede os og små glimt af livet før, ind i vore nye værelser, vore nye hjem, til vores nye roomies, som fra da af udgjorde vores nye familie. Og da taskerne først var pakket ud, havde vi sat standard for en hel ny måde at leve på. Nu var der livet før og efter starten på Nørre Åby Efterskole.

Fra start af var alle vore særheder, små finurligheder og andre lettere anderledes funktioner foldet sammen og pakket ned i en lille pose, bundet med dobbeltknude og lagt ind bagerst i safetyboksen. Vi var en smule gemt bag pudret ydre og noget vi havde lært var ‘rigtigt tøj’, hvilket ikke egnede sig til det første måltid mad, pitabrød, som vi sad og kæmpede med at få indenbords, samtidig med at vi så alle de andre an.

Vi stod alle i en stor ring i salen den første aften og skulle gå en runde, hilse på hinanden. Det gik rigtig op for en hvor mange der var og man tænkte; ‘Oh god, der er sku da mange. Jeg når aldrig at lære dem alle, eller bare deres navne at kende.’

Det samme tænkte man om lærerne, og overvejede lidt om man overhovedet havde lyst, da de entrerede Grundtvig, vor samlingssal, iført parykker, turkise badedragter, ansigtsmaling anført af Kent, vor kære forstander der var iført et falsk overbid af plastik og man prøvede febrilsk at holde fast i den fordomsfrie og positive indgangsvinkel. Men det gav et rimelig godt billede af selve skolens miljø og fundament, som består i at hygge sig sammen og i muligheden og pladsen til at kunne gøre de ting man har lyst til. Man oplever af og til en næsten barnlig ekstase i et næsten lukket samfund, kaldet Nørre Åby Efterskole, men et lukket samfund hvor det er i orden at være barnlig. Her gælder andre uskrevne regler, her er andre normer og friere og bredere grænser for hvad man kan.

Lidt panisk efter menneskelig kontakt, suger man hurtigt mennesker til sig, som man kalder sin nye vennekreds, sine nye venner. Nar vennerne er lidt ‘på plads’ begynder man at kunne fokusere på andre ting. Pludselig opdager man fx at der faktisk finder undervisning sted i de formiddagstimer man tilbringer i klasselokalerne. Nogle venner holder ved, og andre glider naturligt ud og nye kommer til, efterhånden som man finder de små finurligheder frem fra den lille dobbeltknudede pose, bagest i safetyboksen.

Det at man aldrig er alene, kan i starten være rigtig svært, og i det hele taget dét at andre kigger i ens pose kan være ubehageligt, hvis man ikke er vant til det, men man opdager hurtigt at man bliver accepteret, uanset hvad posen indeholder. Med tiden lærer man også at finde sit rum og være alene blandt hundrede mennesker.

Man tilpasser sig efterskolen

Også morgenrengøring kan man vænne sig til, og de faste mødetider bliver hurtigt ren rutine. Reglerne er lette at leve med, hvis blot man ser på dem med rimelige øjne. Hovedreglen lyder på, at man skal være rar at omgås, hvem vil ikke være det? Det kommer helt af sig selv, man finder hurtigt ud af at det ikke tjener til noget formal at være negativ, for så er der ingen der giver at være sammen med en, så enkelt er det. Man Lærer konsekvensen af at man konstant får igen, hvad man selv giver.

Mæt af indtryk stifter man pludselig bekendtskab med fænomener som at sove til middag, men også ens mest impulsive sider, sider man ikke vidste man havde og det fede i at lave ingenting sammen. Man opdager “Med gode venner kan man lave alt, men kun med rigtig gode venner kan man laver ingenting”. Selve oplevelsen i at lave ingenting sammen, fylder rigtig meget i forhold til den mængde energi man egentlig bruger på det. På en efterskole får man rigtig meget ud af rigtig lidt. Man kan også sige at man får det maksimale ud af alt. Hvis det er det man vælger, vel at mærke. Og lige pludselig sidder man med mennesker man aldrig havde troet man ville lære at kende, og taler om ting der ellers er for uoverskuelige, for svære, for store, for forkerte, eller for vigtige at tale om.

Vennerne man har mulighed for at få på en efterskole er helt specielle, idet man er sammen døgnet rundt, og måden man lærer hinanden at kende på er utrolig intens. Man når hele vejen rundt om mennesker, oplever hinanden reagere på forskellige ting, oplever hinanden i forskellige situationer, lærer hele mennesker at kende. Og selv om mand hurtigt føler at man kender alle, bliver man mere og mere rystet sammen i løbet af året. Det bliver mere og mere koncentreret og essentielt ved små og store hændelser i form af kontaktgruppeture, oplevelsesemneuger, matematikemnedage, midnatsgudstjeneste, skituren til Norge, fællesaftener, weekender, musikteater, som bare er nogle af det aktiviteter der er.
Men også små og umiddelbart intetsigende hændelser og sætninger kan ændre, betyde og fylde alt. Man bliver til en stor masse af individer, og specielt når man er ude og repræsentere Nørre Åby Efterskole, mærker man at man er en del af noget, et sammenhold og fællesskab der er lidt specielt.

Livet der er på en efterskole er ret fedt. Der er utrolig stor kreativitet og opfindsomhed, der foregår hele tiden et eller andet, og man keder sig kun, hvis man selv vælger det. Der er hele tiden nogen der er i det humør man har brug for, hvad enten man er til hygge, snakke, fjolle, gå en tur, grine, græde eller bare kede sig.

Pludselig opdager man at man har udviklet sig utrolig meget, hvis ikke man selv opdager det, så gør ens forældre en opmærksom på det. Man lærer rigtig mange ting omkring sig selv, egne grænser og behov, og samtidig andres grænser og behov, og det vigtige i at acceptere dem.

Man kan sige at et efterskoleår er et grundkursus i dét at være menneske, men når det er sagt, er det også bare en superfed oplevelse hvor man får erfaringer, minder og venner for livet.

Valget er ret essentielt på en efterskole. Man får det efterskoleår man vælger. Og på efterskolen er der alle muligheder for at vælge et fantastisk år. Det hele lyder meget fantastisk, og hey, det er det også! Alle fortjener et år på efterskole, og det fede ved efterskolen er netop, at der er plads til alle.