Elevberetning 12/13

Af Sandra Arno Poulsen

”Hjemme” skriver jeg på turlisten efter en af min vanlige løbeture. Det var før i tiden ikke noget jeg tænkte over, at jeg lige netop brugte ordet hjemme, det er bare kommet naturligt til mig, fordi netop hjemme er et sted, hvor jeg føler mig tryg. NÅE er lig med et sted, hvor jeg med tryghed har kunnet kaste mig ud i ting, som har været grænseoverskridende. Jeg ved, at der er arme til at gribe mig, hvis jeg falder, jeg er ved, at der er mennesker her, som vil alle os elever det bedste. Det er ægte, jeg kan mærke det helt ind i hjertet, og den følelse vil jeg bære rundt på for evigt. Hver og en her på NÅE betyder noget specielt, fordi vi har så stor en indflydelse på hinanden, vi skaber hinanden og udvikler os dermed også sammen. Vi rummer hinanden, jeg er blevet mere rummelig efter at have været her, ikke bare fordi det siges, at man spiser meget mere på en efterskole, men på grund af at vi er sociale meget af tiden, og nogle gange kan det også virke overvældende. Det er her vi lærer at rumme hinanden. Når der netop ikke er så meget ”rum” skaber vi rum, vi lader andre have indflydelse på os, vi respekterer og accepterer hinanden, så det er ikke mærkelig at sige højt, hvis man har brug for ro i sit hoved engang i mellem. Det er så i modsætning det dejligste i verden, når folk kommer hen til en og åbner op, det er skønt at vide, at et andet mennesker føler sig tryg ved en.

Efterskole er for mig meget omkring de små ting som overrasker, de små ting i hverdagen som får mig til at grine eller smile. Noget jeg har nydt er fx: Når der bliver holdt en specielt humoristisk samling, da Kent kom gående den første dag, og pludselig udtrykte hans trang til slik, da vi fik morgenmad på sengen i en af juledagene, når posten bliver kastet rundt i spisesalen, når Kåre gør brug af sin evne til at gøre virkelig platte jokes utrolig sjove, ja jeg kunne blive ved. Det hele er så ægte. Mange af disse oplevelser får glæden frem i mig. Den slags glæde jeg mærkede, da jeg var mindre. En af de bedste ting ved NÅE er, at det hele ikke altid behøver at være så seriøst. Det er okay at finde de barnlige værdier frem. Humor er en vigtig del af hverdagen og er efter min mening lige så sundt, hvis ikke sundere end grønsager og motion.

NÅE er et dejligt afbræk fra statistikker og sammenligninger, som jeg alligevel ikke er i stand til at tage stilling til. Oplysninger om hvilken placering vi får i forhold til et eller andet, har jeg aldrig kunne se, hvad jeg skulle bruge til. Fordi på NÅE syntes jeg, man lære at vi alle er individer, vi får lov til at udvikle os naturligt og i vores eget tempo.

Øv tænkte jeg, da jeg fik at vide, at der skulle være forstanderskifte, for det betød så at skolen ville blive helt anderledes. Jeg skammer mig meget over den tanke i dag, fordi – som har vi fået at vide så mange gange – så er det os, der skaber skoleåret, det er os der bestemmer, hvordan det endelige billede skal se ud. Kåre har i samarbejde med lærerne udført et fantastisk arbejde, og det giver os alle en tryg ramme, alle verdens farver og de fineste pensler at male med.

Jeg glæder mig til at tage alt, hvad jeg har lært på NÅE i brug. Et efterskoleår er ikke kun en dans på roser, det er hårdt arbejde til tider, men det er det værd at kunne sige, at jeg er hjemme i mig selv. Jeg har plads til at udvide mit rum, holde fast i de gamle varme møbler og tilføje nye farver og billeder på væggen når jeg har brug for det.