9-8-0-0

Af Anne

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.
Musikken i mine ører er god, men uinspirerende
Træerne suser forbi vinduet
Jeg drømmer om, hvad der ligger bag dem…
En bedre verden, hvor alle kan være sig selv og have en mening, uden at det kommer i nyhederne
En verden med kulørte lanterner i de høje egetræer
Et liv der byder på langt mere end det der bydes på her
Hvor alle søger det samme
Sandheden
Men desværre er træerne blevet taget af efteråret, og deres halvnøgne grene gør den ellers uigennemtrængelige mur gennemsigtig
Bag træerne er der ikke andet end slidte bondegårde, siloer og brakmarker
Måske himlen er mere inspirerende?
Nej…
Den er malet i hele gråtoneskalaen, og efterlader verden kedelig og ligegyldig

En mark med en masse drogtyggende køer
alle ligner de hinanden – hvide med sorte plamager eller omvendt
En skiller sig ud
Den løber rundt blandt de andre
desperat efter adspredelse
den sparker bagud, muger
Ingen reagerer
De bliver bare stående og tygger på det samme græsstrå som for to timer siden
Jeg føler med den opmærksomhedssøgende ko
Udadtil er den ikke anderledes end alle andre
den tror heller ikke at den er bedre end de andre
Den har bare en sjæl, der vil mere
et hjerte der skriger på noget andet
en kilden i maven, når den tænker på den store vide verden  

Jeg har lyst til at skide på det hele
smide denne her computer ud ad vinduet
pakke en lille taske med det essentielle
give min beskedne opsparring til nogen der rent faktisk har brug for den
kun beholde netop nok til en billet ud ad verden
jeg vil til St. Petersburg og drikke vodka med vagabonder iført pelshue
jeg vil til Prince Edward Island og besøge Lavendeldamen
jeg vil vogte får på hesteryg i Brokeback Mountains
jeg vil finde kærligheden på en bænk i Paris

I stedet er jeg på vej til Hjørring
Klitplantagen i nærheden er landets smukkeste sted
Især om vinteren
Det lille rislende vandløb, der løber gennem hele området
Vandfaldet med lange spidse istapper, der drypper
Den lille glatte bro og de store høje grantræer, der er dækket af hvid funklende sne
Kun enkelte skyggefulde krager er tilbage
Følger jeg vandløbet ender jeg ved bagsiden af de høje klitter, hvis behårede ryg er beklædt med stikkende marehalm
På den anden side ligger havet
De store, viltre, sorte bølger med hvidt skum på toppen

Gad hvide hvad der ville ske, hvis havet blev ramt med dets egenfrekvens
 ville det blive endnu vildere
så vildt at alle syv verdenshave til sidst ville oversvømme alt land
Hvad ville det gøre ved mennesket?
pludselig er alle i samme båd
ingen mad, intet rent vand, intet sted at kalde hjem
ville vi alle dø
ville det sande menneskedyr komme frem i alle
eller ville vi igen overleve
men hvor langt er vi egentlig nået
 når vi kan sende mennesker ud i rummet
men endnu ikke har opfundet en tape eller lim
til hjerter itu