Hønsene kom flyvende fra himlen

Hønsene kom flyvende fra himlen, så det larmede som den rene torden. Sasjanten løb ind ad døren med maskinpistol i hånden og sved nedaf kroppen, og jeg tænkte hvorfor mig. Sasjanten var altid ude efter en at give skylden for hans egne uheld, idag var det så mig. Sasjanten fortalte mig engang en historie om en af hans nære venner, de plejede at lege krig sammen som små. Dog var det kun sasjanten der nåede militæret men det er en anden historie siger han. 

Det var sommer og sajanten havde været så dum at glemme at lukke hønsene inde, han var midt i 50 men var stadig den stærkeste omkring og gammel veteran. I undrer jer nok også over hvad jeg laver sådan et sted som her, men det kan jeg ikke lige svare på ligenu for jeg er faktisk heller ikke selv klar over det, men jeg finder nok udaf det en dag. Sasjanten stod stadig i døren lige så sur og gnaven som han plejer at være, min mor husker jeg heller ikke noget om, hvilket stadig går mig meget på.

 Jeg kørte hånden gennem mit hår og mærkede efter mit ar, det var lige omrkring midten af mit hoved. Nu råbte sasjanten også af mig om hvor doven jeg er, at jeg er spild af kød og knogler men sådan var han altid på hans glade dage.

Jeg var 13 da jeg kom i militæret eller det sagde sasjanten til mig, nu hvor jeg fylder 18 om to års tid kan jeg gå i krig, hvis jeg vil, jeg kan også tage hjem. Vær gang jeg nævnte ordet hjem blev sasjanten helt underlig, og sagde at jeg ikke skulle tænke på sådan noget. Jeg spurgte altid hvorfor og så kiggede han bare ned og gik. Mig og sasjanten var nære venner han var som en far for mig han tog sig altid af mig og sørgede for at mine pligter og opgaver ikke var for hårde jeg boede i samme hus som ham, huset lå et stykke væk fra det hvor soldaterne boede. Sasjanten holdt 50 års jubilæum i dag og var meget stresset, hvilket også forklarer jer hvorfor at han var så sur, jeg løj også lidt overfor jer, sasjanten er ikke altid sur kun hvis han virkelig havde dummet sig eller vis noget/nogen ikke gjorde som han ville.

I dag var det så pågrund af det med hønsene, som nu var overalt i huset, han var blevet så sur over at han ikke kunne fange dem at han valgte at finde sin maskinepistol og skyde dem. Han havde dræbt 5 ud af 30 og ville nu have at jeg skulle hjælpe ham så jeg stod op og tog min pistol, som jeg fik af ham i 15 års fødselsdags gave, jeg havde øvet mig lige siden jeg var lille, og var allerede en af de bedste blandt alle de øvede soldater. Så det tog mig kun en lille halvtime at skyde 20 ud af de 25 det var tilbage, de sidste 5 fik vi fanget. Sasjanten ville have æg af hønsene, men da de ikke gad lægge nogen begyndte han at råbe af dem, og så kan i sikkert gætte resten selv.

Men som sagt så skulle han holde 50 års jubilæum, og æggene skulle bruges til maden, men da han ikke kunne få det tog han mig med ud at jage. Som heller ikke gik så godt, nu skal i bare høre det startede med, at sasjanten havde pakket sin jeep med lokkemad og geværer og selføgelig sin maskinpistol, vis alt gik galt ville han nemlig stresse af med, at skyde alt og alle. Da vi var nået et godt stykke ind stoppede vi og tog hver et gevær.  

Det skal lige siges, at grunden til sasjanten lader maskinpistolen ligge, er fordi vi punkterede på vej herover, og så blev han lidt sur, men I kender jo resten. Men i hvert fald vi steg ud, og laddede vores geværer. De første 5 minutter fik vi hverken set, eller skudt noget på grund af sasjanten brokkede sig, jeg lyttede bare til fuglene, der skreg hver gang han skød ud i den tomme luft af raseri. Vores jagt endte dog med, at vi fik skudt ti hjorte, fem kalkuner og femten svin, så der var nu kød nok til festen. Vi kørte hurtigt hjem og hentede alle soldaterne, så vi kunne komme i gang med, at lave maden til i aften. Med sasjanten, som løb igennem køkkenet og råbte af alle, blev vi hurtigt færdige, jeg selv lavede faktisk ingenting. Sasjanten var nu endelig faldet til ro der var fem timer til festen, og alle glædede sig, og ventede spændt. Sasjanten selv lå bare, og sov dagen altså de 4 timer væk.  Det der skete efter han vågnede var nok det sjoveste jeg længe havde set i mit liv, vi havde nemlig flyttet hans seng ind i festsalen for enden af bordet så når han vågnet var der fest det tog godt nok en time ekstra, men til sidst vågnede han og han fløj nærmest ud af sengen, jeg har aldrig set nogen hoppe så højt og i kor råbte vi alle ”Tillykke med 50´års jubilæum”.  Han smilede faktisk efter den aften, og han stoppede ikke foreløbig. Det var dejligt at se sasjanten så glad. Han var heller ikke så gnaven mere, men kunnne stadigvæk godt råbe lidt op hvis det skulle være. Jeg tror, at det bliver meget sjovere at være sammen med sasjanten nu, når vi skal på vores ture, bare ham og mig.

 Skrevet af Nikolaj Grill