Nytårsaften

Cecilie råber: “ købte du det jeg sagde?´´ Der kom intet svar. Johannes kom ud fra toilettet, kiggede på hende og gik ind i stuen. Hun havde stress på, og tumlede rundt. Johannes havde ikke hjulpet med noget som helst, og hun regnede heller ikke med at han ville. Nu orkede hun det ikke mere, så hun gik ud for at få lidt frisk luft, for hun havde alligevel brug for at tænke lidt. Johannes kunne ikke forstå, hvorfor det lige pludseligt var blevet så stille. Så i det han rejste sig, ringede det på. Han gik ud til døren og bød gæsterne velkommen. Han måtte lige klare resten. Men efter en halv time kiggede han på uret og forstod ikke, hvor hun blev af.

Hun plejede altid at fortælle hvor hun gik hen, og hvornår hun kom hjem. Hun kunne da i det mindste have lagt en seddel eller besked. Men som han var, tænkte han ikke videre over det, og hyggede sig med gæsterne. Aftenen skred frem og klokken var ved at blive tolv.

Der var efterhånden kommet meget indenbords, og de kunne dårligt nok stå på deres egne ben.  Han blev spurgt om han ville med ud og ryge, han ryger normalt ikke. Men okay, tænkte han, en enkelt skader vel ikke.

Da klokken blev omkring halv to, og gæsterne var taget hjem, blev han godt sur. Han forstod ikke, hvor hun blev af. Det kunne ikke være rigtigt. Nu var han godt træt af det hele, hun havde efterladt alt til ham – både rengøring og underholdning. Det begyndte at blive mørkere og mørkere, han var frustreret, greb bilnøglerne og smækkede døren i med et brag.  Han brølede igennem hele parkerings pladsen, folk som var oppe stirrede. Men de vidste jo ikke at, han at hans kone måske ville forlade ham.

Bilen blev låst op , og speederen trådt i bund. Tårerne trillede ned af hans kinder, og sorgen var stor. Nu skulle der køres race og vreden skulle ud af kroppen. Han tænkte meget over om hun havde fundet en anden, og kørte i blinde, da lygterne på gaden var gået i stykker. Det sneede kraftigt og vejende var glatte. Lige pludselig tog det overhånd, og bilen skred på de glatte vej.

Kvinden kom hjem og så lejligheden som var totalt smadret. Tallerknerne i en bunke bare smidt i vasken.  Bordet væltet og hendes yndlings blomstervase smadret i tusinde stykker. Han var væk. Der var ingen spor efter ham, udover alt rodet, opvasken og tomme alkohols flasker. Hun gik i gang med at vaske op og gøre rent efter hans værk. Da klokken rundede halv fire, overvejede hun at gå i seng, men hun ville lige vente og se om han snart kom hjem. Hendes øjne lukkede sig stille og faldt stille i søvn. Hun havde gjort alt rent, så han kunne slappe af når han kom hjem.

Næste dag blev der ringet på døren. Hun var helt lykkelig af glæde og blev lettet, men da hun så postbuddet i døren blev hun skuffet. Hun regnede med det var Johannes, for nu havde hun lige lavet morgenmad og gjort det rigtig fint. Hun fik avisen i hånden og kiggede ved et tilfælde på forsiden. Der var sket en bilulykke – spirituskørsel. 

Skrevet af Kristina Pedersen