Om dagen

De må godt være her. Hans hensynsløse sider. De må gerne være her.
Også om dagen. Hele dagen.
Hun stønnede. Kæresten så til, mens hun kastede sig fra side til side. Frem og tilbage. Ustyrlige bevægelser.
Hendes indre ocean var lava. Brændende varmt.
Han ville røre hende. Mærke.
Hun ville ikke have det. Kunne ikke klare det. Alligevel heller ikke undvære det. Fantastiske boblende fornemmelse. ”Rør mig,” hviskede hun. ”Gør det!”
Hun spærrede øjnene op. Skræmt med udtryk af vildskab. Som et dyr. Panikslagen. Sveden løb ned af panden. Dråber. Perler trillede ned langs kinden. Til de tykke, bløde læber. Indbydende.
Han ville tættere på hende. Smage.
Hun greb fadt i hans skulder. Neglene borede ind i hans hud. Den anden hånd; søgte længere ned. Langs hans stærke ryg. Følte hver en muskel- og knogles form. Længere ned. Ned i bukselommen.
Han fik kun mere lyst. Kunne ikke styre sig. Søgte hendes indbydende. Stederne.
”Nej.” Ombestemt. ”Det er helt forkert,” gav han hende ret. Satte sig straks op i sengen. ”Vi kan kun gøre det om natten.”
I mørket. Skjult og i hemmelighed. Men de ville også om dagen. Hele dagen.
Hendes hår var en fuglerede. Fedtet af berøring og roden rundt på lagnet. Sved.
De sad op af sengekanten. Solen kunne akkurat bestråle hendes hår. Det glitrede.
Han tændte en smøg. Mere end bare nikotin. Hun fik et hiv. To. Og tre mere.
Han sneg sig til at se mellem hendes let spredte lår. Bøjede ben. Blondetrusser. Fugt. Ubarberede ben.
Åbnede munden. En smule. Fugtede læberne med den spidse tunge. Kildrende. ”Hvor langt tør du gå?”, spurgte han. Kun en gang. ”Hm,” svarede hun. Igen i tvivl.
”Er jeg ude?” Han var bange for svaret. Ville ikke have et nej.
”Var du inde?” Hun var forbavset over spørgsmålet. Ville ikke give et nej.
Hun åndede ud. Røgskyer fra munden forsvandt ud i luften. Berusende duft.
De blev afbrudt. Af telefonen. Den ringede. Højlydt og skingert. Det var hans.
Hun krympede sig. Det var afbrydelsen, der skræmte hende. Hun havde ham næsten. Det var så tæt på. Tæt på at ændre sig. Også om dagen.
Han lagde telefonen væk. Sukkede.
”Vi er afsløret. Det er ikke længere hemmeligt.”

Vil der blive flere; hensynsløse nætter? Vil der? Sig der vil blive flere.
Også om dagen. Hele dagen.

Skrevet af Maria Langkjær Andersen