She lost control

Af Marie

Hun sidder i vinduet.
Ser ned på byen.
Den sidste cigaret fra den krøllede pakke bliver tændt. Den gør hendes øjne grå og hendes hud gusten.
Det skarpe, nærmest sølvfarvede pagehår passer godt til hende.
For da han efterlod hende blødende, blev alt hvad hun og ham stod for suget ud af hende. Det gode gik med ham.
Hun ser ud mod den tomme lejlighed. De hentede det sidste i torsdags. Han var der ikke.
Måske skulle hun bare gøre det. Han ville nok være fløjtende ligeglad. Måske skulle hun bare gøre det. Hun vil ikke beslutte sig i nu.
Smerten fra de indre sår, rør på sig.
Hver gang hun og ham er i samme tanke, rør de indre sår på sig. I dag havde de været i samme tanke 398 gange. Hun tæller.
Hun rejser sig, går over det kolde gulv og ind i et andet rum. Det knirker og giver hendes fodtrin stemme.
I det nye rum er der en seng, to lamper og et lille bord med solgul stol. Hun sidder allerede ved bordet. Hun tager et stykke papir frem og finder kuglepennen. Hun tager kuglepenne. Den skratter mod papiret. Hun lægger penne.
Hun har besluttede sig. Det skal være nu. Hun ryger det sidste af cigaretten, lægger det skrevne papir på sengen og træder op og gør det, hun frygtede.

Der går flere dage før han kommer. Han ligger på knæ foran døren. Han vil hente post. Men da han ikke høre hendes ellers så kendte stemme, bliver han bange. Bange for hende. Frygten får det til at vende sig i ham.
Han får en mand i overall til at åbne til hendes tomme lejlighed.
Han græder ikke da han ser hende. Det skarpe pagehår skjuler hendes ansigt. Han rør ved hendes underlæbe. Hvorfor, hvorfor bliver han ved med at spørger. Men hvem taler han til .Hun kan vel næppe svare. Hun tog jo beslutningen.

Han sukker, hans kinder er våde.
Han gjorde det.
Han tog beslutningen før hun overhovedet vidste at der ville komme et valg.
Han valgte hendes død frem for sit eget liv.

Hendes sidste skrevne ord til ham var ‘She lost control’