Efterskole 9. klasse

efterskole 9. klasse

Efterskole 9. klasse er lige noget for dig, hvis du vil have et fedt år med faglighed, oplevelser og blive bedre til det, du brænder for. På efterskole vil du opleve at gå sammen med andre elever, som vil skolelivet og gerne vil det sociale.

At starte på efterskole er på mange måder som at træde ind i en hel ny verden. Det er en rejse ud i det ukendte, men også en rejse ind i et trygt, lille samfund, hvor vi alle har ansvar for hinanden. Det er et fælles projekt at skabe et fantastisk efterskoleår. På skolen kaster vi os ofte ud i skøre projekter og giver gerne plads til nye sjove indfald. Sammen får vi skabt de bedst tænkelige rammer – men det er primært dig, der skal fylde dem ud. Vi sætter sejlet, du sætter kursen! Forsøg ikke at være en anden, end den du er. Er du ærlig, imødekommende og rar at være sammen med, har du alt, der skal til for at være en perfekt efterskoleelev. 

Faglige muligheder

Vores efterskole 9. klasse adskiller sig ikke meget fra det at gå på efterskole i 10. klasse. I hverdagen følger du din klasse (eks. 9.A) og har formiddagstimer sammen med dem. I alle andre sammenhænge er eleverne opdelt på tværs af klassetrin og således også en del af et samlet fællesskab. I 9. klasse kan du altså vælge nøjagtig de samme linjefag, som eleverne i 10. klasse kan.

Den eneste forskel på efterskole 9.klasse og 10. klasse er, at du modtager undervisning i biologi, kristendomkundskab, geografi, samfundsfag og historie.

For at kunne blive optaget i 9. klasse på vores efterskole er det et krav, at du har haft tysk og fysik/kemi i mindst to år.

Hvis du er interesseret i efterskole 9. klasse, så kan du læse meget mere om vores liniefag, om hvorfor du lige skal vælge vores efterskole, om hvad for noget mad vi spiser, om dine faglige muligheder eller se en video om de bedste efterskole råd fra en af vores tidligere elever.

Du kan en oversigt over ledige pladser på vores efterskole side på efterskole.dk.