Animation og film efterskole

På vores animation og film efterskole kan du arbejde kreativt med dine ideer indenfor filmen og animationens verden. Du vil komme igennem processen fra storyboard, locationudvælgelse, optagelse og redigering til den færdige film, der bliver vist for skolens elever og på internettet. Du vil komme til at arbejde med foto gennem brug af programmet Photoshop.

Bluescreen

Vi arbejder med bluescreen optagelser, hvor vi kan placere forskellige personer i spændende situationer, som ellers ikke kan lade sig gøre. Du har sikkert set bluescreen i vejrudsigten og i Superman-film. 

Film efterskole

I medie vil du møde forskellige filmgenrer. Det kan være kortfilm og dokumentarfilm. I forløbene vil du lære de forskellige genrer at kende såvel praktisk som teoretisk. Du vil komme igennem processen fra storyboard, locationudvælgelse, optagelse og redigering til den færdige film.

Stop-motion

Stop-motion er en teknik, der bruges til at skabe illusionen af bevægelse af figurer i forskellige materialer såsom Lego, modellervoks eller papir. På denne måde kan man vække døde ting til live på filmen. Det er en krævende proces, der kræver tålmodighed, men resultatet er også utroligt flot. Kendte eksempler på stop-motion er Walter & Trofast og Pingu.

Photoshop efterskole – foto

I photoshop vil du lære hvordan man tager et godt billede med et spejlreflekskamera. Dette inkluderer at arbejde med komposition, lukketid, blænde samt andre funktioner. Du vil efterfølgende lære at efterbehandle dine billeder i photoshop. Her vil du stifte bekendtskab med nogle af programmets utallige funktioner. Man kan eksempelvis retouchere et billede, arbejde med forskellige effekter eller lave sin egen fotocollage. Mulighederne er uendelige, kun din fantasi og tålmodighed sætter grænser.

After Effects

Vi arbejder med programmet After Effects, som også anvendes af professionelle filmfolk til at skabe fede effekter til film. Nogle af de ting vi kan arbejde med er at skabe lyssværd, pistoldueller og zombieansigter.

En af fordelene ved at gå på en animation og film efterskole er at du har adgang til alt vores udstyr også i fritiden. Vores computere indeholder Photoshop, After Effects og andre videoredigeringsprogrammer. Du vil også have adgang til vores videoudstyr og kameraer.

Computere og software

Foto efterskole på Fyn

På skolen bruger Apple Imacs til at redigere fotos i Photoshop, og film i Premiere Pro og After Effects. Vi råder over den nyeste software, da vi er koblet op til Adobes Creative Cloud.

Undervisere i film og animation

 Keld Bøgelund Rising NielsenKeld Bøgelund Rising Nielsen, lærer
Biologi og fysik/kemi lærer, der er flittig bruger af den korrekte beklædning i faget: en hvid kittel. Underviser herudover i film og er studievejleder.
Alex BuchwaldAlex Buchwald, lærer
Underviser i tysk og radio. Og det giver også mening fordi Alex har været tysker i over 30 år og radiovært i mere end 15 år. Han har en deal med eleverne: Hver gang de ser ham bide negle, skal han spise en lakrids. Der findes ikke en værre straf.
Lasse Bo BahrtLasse Bo Bahrt, lærer
Underviser i matematik, fysik/kemi, engelsk, fodbold og Photoshop. Lasse har en lidenskab for computer, sport og ikke mindst snacks og et af hans utallige øgenavne er derfor også Mr. Snack.

Læs om næste liniefag – dans, aerobic og fysisk træning