Drama og teater efterskole

Vi er en drama og teater efterskole, der giver mulighed for at lave mange forskellige former for drama og teater samtidig med, at du opnår en større og dybere forståelse for det dramaturgiske – både som kunstform og underholdning. Du vil stifte bekendtskab med mange forskellige genrer af teaterets verden såsom improvisation, visuelt teater, fysisk-ekspressivt teater, musikteater, revy, gadeteater og selvfølgelig naturalistisk teater. Hvert af vores forløb vil munde ud i mindst én større eller mindre forestilling.

Hos os kan alle spille teater, og du vil blive udfordret på dit helt eget niveau. Vi vil sammen finde dine stærke og måske ukendte talenter, og arbejde med at gøre dit udtryk dybere, stærkere og finere. Samtidig er du som elev en stor del af den kreative proces, når det handler om at skabe en forestilling. Vi vil i løbet af året få et eller flere besøg udefra – det være sig en skuespiller, en stagefight-instruktør eller hvad vi finder relevant. Samtidig vil vi besøge et professionelt teater og se en af deres forestillinger.Drama og teater efterskole opfører årets musikteater

Musikteater

Mellem jul og påske arbejder vi mere produktorienteret sammen med musik- og danseholdet frem mod vores musikteaterforestilling, som er skolens store fælles projekt. Da kostumer, scenografi og lyssætning også en vigtig del af teatrets virkemidler, er det derfor også en stor del af de 5 musikteaterforestillinger. Vi køber ikke en færdig forestilling, men skriver selv manuskript, sange og laver koreografier helt fra bunden evt. med inspiration fra en bog eller en film.

Undervisere på dramalinien

Signe Orthmann AndersenSigne Orthmann Andersen, lærer
Matematik, musik, billedkunst og dramalærer, der især brænder for scenens kunst. Hun har siden hun var helt ung været instruktør på rockmusicalen i Nyborg.

Læs om næste liniefag – animation og film