Kontaktlærer på efterskolen

Alle elever på NÅE er i en kontaktgruppe, hvor der er cirka 8 elever. I denne lille gruppe har du mulighed for at blive tryg, og her kan du danne venskaber og knytte bånd.

I den første tid på skolen, er du meget sammen med din kontaktgruppe, og du lærer dem rigtig godt at kende. Din kontaktlærer vil være meget sammen med jer, og det er ham eller hende, som du skal bruge, hvis du har spørgsmål, evt. af mere personlig karakter eller problemer, som du har brug for hjælp til, at løse. Det er ham eller hende, som er primær kontakt mellem skolen, dig og hjemmet.

I den første uge er der en kontaktgruppe tur. Det kan være en telttur til standen eller hjem til din kontaktlærer. Her har I to dage sammen, hvor I hygger jer, og lærer hinanden endnu bedre at kende. I dagligdagen mødes du også med din gruppe. Hver gang din kontakgruppelærer har vagt skal I som gruppe hjælpe til i køkkenet. Det kan være med at tilberede aftensmad eller sætte aftenforfriskning frem. Én aften i løbet af året skal I som gruppe arrangere en fællesaften, hvor alle de andre elever skal være med, og I skal arrangere en weekend, hvor I sørger for, at der fest og farver