Mød de voksne på Nørre Åby Efterskole.


For os er det her meget mere end bare et job. Vi er efterskolefolk. Og det betyder, at vi er sammen med dig og de andre, fra I står op, til I går i seng. Vi er sammen, når vi sejrer. Og vi er sammen, når det er svært. Vi er der for dig og de andre. Og det elsker vi.

Kåre Bering Bauer, forstander


Er skolens forstander og har levet det meste af sit liv i efterskoleverdenen. Underviser i fodbold og har taget flere DBU kurser. Kåre er stor OB fan og er næsten altid at finde på Odense Stadion, når der er hjemmekamp.

Kåre Bering Bauer

Pierre Dahl, viceforstander


Underviser i fysik/kemi.
Tager sig af skolens IT og blandt andet også det her website. Havde i 16år ikke tabt et parti skak på skolen (trods utallige elevers forsøg herpå), indtil en dag hvor en mat blev overset. Har som mål at besøge alle verdens lande og alle stater i USA. Indtil nu går det meget godt med 60 lande og 32 stater.

Pierre Dahl

Alex Buchwald, lærer


Underviser i tysk, engelsk og mediefag.
Og det giver også mening. Alex har været tysker i over 40 år og har derudover arbejdet for forskellige tyske radio- og tv-stationer inden han kom til Fyn med sin familie. Han elsker at lytte til podcasts, at se film og serier og at læse en god bog. Alex er virkelig elendig til FIFA. Men det betyder ikke, at han ikke prøver at blive bedre. Derudover elsker han at være i køkkenet og lave mad til og med eleverne. Nå ja, og så er han også meget glad for at stå på ski.

Alex Buchwald

Anders Dirksen, lærer


Underviser i engelsk og musik.
Anders har har spillet guitar i over 20 år og spillet i flere forskellige bands - både kopimusik og egne numre. Derudover elsker Anders at filosofere over livets små og store finurligheder.

Anders Dirksen

Anne Greve, lærer


Underviser i dans og performance. Anne er uddannet fra Troy University i USA med en Associate Arts Degree i Performing Arts in Fine Dance & Theatre. Anne har boet og trænet flere steder i USA blandt andet i LA, på Millennium Dance Complex. Hun har desuden trænet ballet med Vanessa Hudgens og hip hop med Justin Timberlake og hans koreograf Marty Kudelka. Anne har arbejdet som freelance danser og koreograf i over 10 år og har arbejdet på scener i ind - og udland, senest på opsætningen af “Shine On - Dancing with Pink Floyd” på Trojan Center Theatre, USA, som assistent koreograf.

Charlotte Maria Højgaard, lærer


Underviser i dansk, tysk og musik.
I musikfagene underviser Charlotte primært i forløbet omkring årets forestilling. Charlotte er også en af efterskolens vejledere.

Charlotte M. Højgaard

Esben Krag Harding, lærer


Underviser i fodbold
Esben underviser i fodbold, og har en stor viden om faget fra forskellige DBU-kurser samt egen erfaring fra fynsk seriefodbold, hvor han for tiden tørner ud for Østre Boldklub. Når han ikke selv spiller, bruger han mange timer på at se diverse fynske divisions- og seriekampe. Han er stor Liverpool-fan, så han går stadig og venter på det næste mesterskab (en bedrift, "the reds" ikke har opnået i hans levetid). Esben elsker skøre og aktive udfordringer, og han har i den forbindelse både stået på rulleskøjter til Amsterdam og cyklet tandem-cykel til Bruxelles. Esben har en stor forkærlighed for far-jokes - de går bare rent hjem.
Esben har en BA i American Studies, men læser nu til lærer i Odense ved siden af arbejdet på NÅE.
Motto: "Vær på, når vi er på".

Esben Krag Harding

Emma Cecilie Arildsen, lærer


Underviser i dansk, tysk, engelsk, kreative fag og sportsfag.
Emma elsker sprog og dets muligheder. Hun kan både undervise i tysk, engelsk og dansk. Derudover interesserer mennesket hende enormt, herunder især adfærd og kommunikation. Hun brænder for efterskolelivet og ikke mindst de elever dette indebærer.
Emma er én af vores krea-lærere og generelt ligger kreativ tænkning ikke langt fra hende - dette kommer ofte til udtryk i hendes weekendvagter, hvor hun altid finder på skøre og sjove aktiviteter. Hun er især ret stolt over sin ringridder-weekend, der ligger i slutningen af året, hvor skolen bliver forvandlet til én stor Synnejysk fest!

Emma Arildsen

Karen Luise Hagelsø, Lærer


Underviser i kreativ linie, dansk og engelsk.

Karen Luise har siden 2005 malet og udstillet egne værker. Nogle af værkerne kan ses på Karen Luises hjemmeside: www.kaluha1968.dk, hvor man også kan se nogle af hendes andre kreative sysler.

Karen Luise er en af skolens vejledere.

Karen Luise Hagelsø

Lasse Bo Bahrt, lærer


Underviser i matematik, fysik/kemi, engelsk, fodbold og Photoshop.
Lasse har en lidenskab for computer, sport og ikke mindst snacks. Et af Lasses utallige øgenavne er derfor også Mr. Snack.

Lasse Bo Bahrt

Thomas Wichmann Agerholm, lærer


Underviser i ...

Louise Bering Bauer, lærer


Underviser i kreativ linie og smykker, som hun også bruger en del af hendes fritid på. Derudover sørger hun for i samarbejde med pedellerne, at skolen er pæn og i udvikling både inde og ude.

Louise Bering Bauer

Mads Nørskov Rasmussen, lærer


Underviser i forfatterværksted, filosofi, fodbold, dansk, engelsk og tysk.
Har udgivet romanerne “Mono” og “Til dem af jer der kender Ricardo”. Mads er kendt for sin fantastiske chai te, der hygges om sammen med eleverne om aftenen.

Mads Rasmussen

Mads Kristian Fredenslund, lærer


Underviser i matematik, fysik/kemi, drama og medie.
Mads har en interesse for computere, brætspil og drama. I sin fritid kan Mads finde på at programmere små sjove robotter.

Mads Pedersen

Martin Langebjerg Madsen, lærer


Underviser i engelsk, dansk, historie og samfundsfag.
Underviser i liniefagene boksetræning, crossfit, løb, fodbold og fysisk træning.
Har gennemført flere hel- og halvmaratons.

Martin L. Madsen

Signe Orthmann Andersen, lærer


Underviser i matematik og drama.
Signes store interesse er NÅEs store teaterforestilling. Nå ja, og så er der altid sang, hvor Signe går (psst….udfordring: Signe kan finde en sang til enhver lejlighed).

Signe O. Andersen

Bente Nielsen, Køkkenleder


Bente har den store fornøjelse, som uddannet køkkenleder, at stå for skolens køkken. Bente tilrettelægger nogle gode og lærerige arbejdsdage for de seks elever, der er i køkkenet hver uge.

Bente Nielsen

Bjarne Larsen, pedel


Bjarne har haft sin gang på skolen i mere end 30 år, som skolens elektriker. Da chancen bød sig sørgede vi for at han blev vores nye pedel. Han er kendt som ivrig vinterbader og er en rutineret alpinskiløber på begynderbakken.

Bjarne Larsen

Lotte Lyshøj Pedersen, sekretær


Hvis du har spørgsmål til optagelse, indmeldelse eller andet administrativt, har Lotte styr på det. Hun hjælper også elever, lærere og forældre med alt lige fra plasticlommer og trøstende ord til en varm kop kaffe.

Dorthe Højlund, køkkenmedarbejder


Dorthe arbejder i køkkenet. Hun er uddannet slagter og sørger for, at det altid er de bedste råvarer, der bliver brugt i vores køkken.

Dorte Højlund

Gitte Nielsen, pedel


Holder i den grad skolen pæn og ren. Hjælper både i køkkenet og med at vedligeholde skolen.

Gitte Nielsen

Jan Brunebjerg, pedel


Hvis vasken er stoppet, eller der er andre problemer, så er det Jan, du skal gå til. Har også været med til at bygge mange af de ting, vi har på skolen.

Jan Brunebjerg

Lene Knudsen, sekretær


Når du ringer til skolen, er det som regel Lene, du får i røret. Lene ved alt det, der er værd at vide om tilskudsregler og optagelse. Og så er Lene desuden en "reservemor" for mange af skolens elever.

Lene Knudsen

Marianne Ditlevsen, køkkenmedarbejder


Marianne er ret populær for sine utroligt lækre kager og smørrebrød. Marianne er med til at producere velsmagende mad til elever og lærere på efterskolen.

Marianne S. Ditlevsen